onsdag den 10. september 2014

In-N-Out Double Double Cheeseburger med deres 'secret' sauce.

بِسْــــــــــــــــــمِ اﷲِالرَّحْمَنِ اارَّحِيم 

 
 Assalamu Alaykum wa RahmatuAllahi wa Barakatuh. 
 
 


Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker burgere. En god saftig burger med frisk kød, friske grøntsager, god bolle, smagfuld dressing og gerne med ekstra cheese i. Men jeg foretrækker dog hjemmelavet burgere, fremfor købt.
Jeg har set disse meget populære Californiske In-N-Out burger-billeder vælte rundt over hele nettet. Billederne frister og burgeren ser så uimodståelig ud.
Efter en meget lang research, så kom jeg frem til deres originale opskrift. Det er den bedste burger jeg har sat tænderne i Ma Sha Allah (på trods af den er hjemmelavet og med friske råvarer). Den smager så godt!

Ingredienser:
600g frisk hakkekød
4 krydderboller
4 Salatblade (lettuce)
4 store skiver tomater
Cheddar ost
Løg skåret i 4 ringe
Sennep
Salt
Peber

Secret sauce:
2 spsk og 2 tsk mayo
2 spsk ketchup
2 tsk syltede agurker
½ tsk sukker
½ tsk eddike
 
 
1. Start med denne eftertragtet In-N-Out secret dressing. Bland alle ingredienserne sammen og stil på køl herefter. (syltede agurker skal skæres i små tern)

2. Form bøfferne. Gerne tynde og samme størrelse som brødet og krydre med KUN salt og peber. Jeg brugte 100g pr bøf. (2 double double og 2 alm.) Sæt dem på køl i ca. 1 times tid.

3. Skær tomater, salatblade og løgringe på samme størrelse som brødet endnu engang og læg til side.

4. Put de 4 krydreboller i ovnen hele. (IKKE skåret) indtil de blevet lidt sprøde.

5. Steg bøfferne på en varm pande med lidt olie. Når bøfferne kommer på panden, så smører man en klat sennep på den 'rå' side som vender opad på alle bøfferne.

6. Tag en pande frem og skær krydrebollerne i to dele og varm dem godt op på panden med indersiden nedad. Indtil de blevet gyldne.

7. Vend bøfferne forsigtigt. (Sørg for ikke at overstege dem) og her skal du så bruge cheddar osten, som man forsigtigt kommer på bøfferne lige inden de blevet færdige.

8. Byg burgeren op: Brød, secret dressing, tomat, salat, løg og til sidst bøfferne.

Nyd burgeren dejlig varm og saftig! :)
Jeg lavet pomfritter ved siden af med karamelliseret løg (hvilket jeg også brugte i min burger), cheddar ost og den hjemmelavet dressing på toppen. Enjoy!
 


 
Wa'Salam. 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar